EGU – Erhvervsgrunduddannelse
- Får du ikke rigtig noget ud af at gå i skole?
- Har du mest lyst til at arbejde og lære noget praktisk?
- Har du lyst til en kort uddannelse uden for meget teori?
- Har du prøvet at tage en uddannelse, men måtte opgive inden du blev færdig?
- så er EGU måske noget for dig…..
Hvad er en EGU?
Erhvervsgrunduddannelsen er en meget praktisk uddannelse. Den stiller ikke så høje boglige krav som nogle af de andre erhvervsuddannelser.
En EGU varer 2 år og består af både praktik og undervisning.
Din EGU laves i et samarbejde mellem dig og din EGU-vejleder, så den passer bedst muligt til netop dine behov og dine evner og interesser.
Når du er færdig med EGU får du et uddannelsesbevis. Du kan enten fortsætte videre i uddannelse – f.eks. på en erhvervsskole – eller du kan søge arbejde på baggrund af det du har lært i din EGU.
Lidt mere om EGU
EGU er en kompetencegivende uddannelse. Det betyder bl.a., at du har ret til optagelse i en A-kasse efter endt uddannelse – og dermed har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis du ikke kan få et job.
Det meste af din tid i EGU er du i praktik på en arbejdsplads 37 timer pr. uge.
Noget af tiden modtager du undervisning. Det kan foregå på en lang række skoler eller kursussteder – f.eks. erhvervsskoler (teknisk skole, handelsskole, social- og sundhedsskole m.v.), AMU-centre, VUC, daghøjskoler, højskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler m.v.
Undervisningen er mellem 20 og 40 uger af det samlede forløb.
Du får støtte af den samme EGU-vejlder gennem hele forløbet.
EGU-vejlederen hjælper dig bl. a. med at finde praktikplads.
I undervisningsperioderne får du skoleydelse og i praktikperioderne får du praktikløn.
Hvem kan tage EGU?
Erhvervsgrunduddannelsen er for unge mellem 16 og 30 år, som ikke har gennemført / ikke er i gang med en ungdomsuddannelse (gymnasium, teknisk skole, handelsskole, SoSu-skole m.fl.)
- og som ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Krav til dig, der vil i gang med EGU
- Du skal vide, hvilket område, du vil uddanne dig inden for
- Du skal have været i praktik inden for det brancheområde du har valgt
- Du skal kunne stå op om morgenen og møde til tiden – hver dag
- Du skal kunne arbejde 37 timer om ugen på en almindelig arbejdsplads
- Du skal være motiveret og have lyst til at lære noget nyt
Hvordan kommer du i gang med EGU?
For at komme i gang med en EGU skal du indstilles til uddannelsen.
Kontakt din UU-vejleder, som kan hjælper med at finde ud af, om EGU er den rigtige uddannelse for dig.
Sammen med UU-vejlederen laver du uddannelsesplan/indstilling til EGU.
Hvis du godkendes til EGU, laver du en EGU-plan sammen med en EGU-vejleder - og I aftaler, hvornår uddannelsen kan starte.
Se mere om EGU på: www.egu.dk
EGU-vejledere i UU-Aalborg
Download folder (- er under udarbejdelse)
|